Lokaler

Kroens ældst kendte privilegium er udstedt i 1767, hvor der af Christian den 7.’s tyske kancelli meddeltes dengang kromanden Laurids Lassen i Agerskov eneret på krohold og høkeri samme steds. Men på dette tidspunkt var kroen allerede gammel i byen. Således skrev provst Otte Riese i 1775 i Agerskov præsteembedes dagbog, at det i Agerskov var meget skik at søge kroen.

Siden Bodil og Peter Otte kom til Agerskov Kro i 1976, har værtsparret renoveret lokalerne, og udvidet med store, tiltalende værelser. Nabobygninger er indrettet til selskabslokaler samt kursus- og mødelokaler. Køkkenet er løbende blevet moderniseret og udvidet. Senest er der udvidet med luksuslejligheder og en vinkælder.

Gå en runde i restauranten med de mange hyggelige stuer og se de mange gamle billeder, malerier og prydelser fra en svunden tid.

  • Elite-mærkaten
  • Small Danish Hostels
  • Julemærkehjem