Bøffer på skemaet

Bøffer på skemaet

Efter opfordring sagde Kromanden ja til at undervise 6a på Ravsted Børneunivers i hjemkundskab en eftermiddag i februar.
Kromanden indledte undervisningen med at fortælle de 16 elever, at nu skal vi lege, vi er på kro og I er mine kokkeelever. Alle fik udleveret en kokkehue og der blev lavet en arbejdsfordeling. Sammen med Kromanden, gik de i gang med at kreere en 3-retters festmenu bestående af:
- Rejecocktail med flute og dressing
- Kalvetournedos med råstegte kartofler, smørsauterede rodfrugter og sennepscreme
- Cognacflamberede bananer med softice

Eleverne var meget engageret og i løbet af en god times tid var de klar til at sætte sig til et veldækket bord, som et par af dem havde dækket, i et tilstødende lokale. Til menuen blev serveret hvidvin (æblemost) og rødvin (bl. saft)
Under middagen fortalte Kromanden om gode bordmanérer. F.eks.: Man holder på stilken af et vinglas, bestikket skal ligge kl. 4.20 når man er færdig med at spise, ingen albuer på bordet, der er ingen mad der stinker:) mad dufter!
Da den sidste softice var gledet ned, skulle køkkenet ryddes op. Da sagde en af drengene, som var godt forspist. ”Så vil jeg gerne sige op nu”!
Kromanden sluttede en oplevelsesrig eftermiddag, med at skrive autografer på kokkehuerne og opfordrede eleverne til at komme i praktik på Agerskov Kro.

  • Elite-mærkaten
  • Small Danish Hostels
  • Julemærkehjem